Vi er fire ildsjæle der alle brænder for landbruget, det gode håndværk og nydelsen der kan opnås gennem velproducerede alkoholiske drikke. Med stor hensyn og respekt for naturen er det vores mål at producere biodynamisk cider og vin i absolut topkvalitet. Vi er i opstartsfasen og er stadig ved at tilrettelægge produktion, beplantning og andet. Èn ting er dog sikkert, der er så meget godt i vente.

Regin Dahl

Vinimportør og indehaver af vinbaren Vinkapellet på Samsø som har fokus på økologiske, biodynamiske og naturlige vine. Regin er vores kompromisløse madman når det kommer til arbejde i både mark og kælder. Med sin store forkærlighed for den naturlige produktion og sit indgående kendskab til branchen lander Regin et sted mellem ønolog og vinmager.

David Leth Williams

Iværksætter, tidligere kok og ejer af den økologiske café Heimdalsgade 22 på Nørrebro i København. David trækker på sin erfaring med at opstarte en forretning og er overordnet operationnel ansvarlig i Ren Saft.

Emil Lund

Økologisk landmand med erfaring fra Stengaarden og Rabarbergaarden på Sjælland, tidligere kok og underviser i ’Haver til maver, Gribskov’. Emil er det tætteste vi i Ren Saft kommer på en markmester med ønologegenskaber.

Nikolaj Landrock

Vin-specialist med mange års erfaring fra vinbranchen, hvor han har udviklet digitale brandingkoncepter med fokus på salg og markedsføring af vin. Nikolaj varetager de kommercielle aspekter i virksomheden samt økonomi.